fredag den 21. marts 2014

Oussama el-Saadi - lidt baggrund

I Januar måned kunne den danske presse fortælle, at der ialt var rejst 27 muslimer fra Aarhus til Syrien for at kæmpe på islamisternes side i den syriske borgerkrig. Samtidig blev det afsløret, at af de 27 var 22 kommet i én bestemt moské, nemlig moskéen på Grimhøjvej 7. Flere af muslimerne er blevet dræbt i kamp, senest 21-årige VK, en blond, krølhåret århusianer, der var konverteret til islam, og som nu havde slået sig selv ihjel og myrdet andre ved et selvmordsangreb for al-Qaida i Irak.

Moskéen ligger ikke så langt fra indvandrer-ghettoen Gellerupparken, og drives af Fonden for Den Muslimske Sammenslutning. Selve bygningen ejes af et separat anpartsselskab, men der er ingen reel forskel: begge ledes af libaneseren (siden 2000 dansk statsborger) Oussama Mohamad El-Saadi, der også fungerer som moskéens talsmand.

Oussama El-Saadi får i pressen gerne stillet taletid og spalteplads til rådighed, så han rituelt kan benægte at noget skummelt sker i hans moské, samtidig med at han fremstiller muslimer som forfulgte uskyldigheder. Her et eksempel fra Politiken i går. Han konfronteres med, at en forening i moskeen rekrutterer folk til hellig krig i Syrien ("Politi advarer mod kontroversiel moske i Aarhus", Politiken, 9. marts 2014):

Han kender ikke til nogen rekruttering, fortæller han.

»Der er jo ikke sådan, at de, der rejser til Syrien, kommer og fortæller os om det. Mange af vores unge vil gerne acceptere samfundets regler og rammer, men de føler sig ramt. Det handler om, hvordan samfundet behandler islam. Det støder dem væk«. ...

»De, der tager til Syrien, har et højt niveau af islam i hjertet. Du kan ikke få mig til at sige, at de tager fejl, eller at de må være psykisk syge. De vil bare gerne praktisere deres tro og kæmpe for den i Syrien uden at ødelægge det danske samfund herhjemme. Det er et godt mål at have. Men vi er uenige med dem, der tager derned og kommer hjem med dårlige ideer – for eksempel at angribe noget eller nogen herhjemme. Det er forkert«

Historien om, at Oussama el-Saadi vil det danske samfund det godt, og at han intet har med terror at gøre har han fortalt siden 1990erne. Og allerede dengang var den lidt svær at stole på. Men først lidt baggrund

Oussama el-Saadi er født omkring 1968 i Beirut i Libanon, i en af ghettoerne beboet af arabere fra Palæstina. Han kom uledsaget til Danmark som 22-årig i 1990, og begyndte hurtigt at få sig et netværk blandt islamiske terror-tilhængere. Mest fremtrædende blandt hans venner var "Abu Talal", egypteren Talaat Fouad Kassim, der fik asyl i Danmark i 1992, selv om han på det tidspunkt var næstkommanderende i den muslimske egyptiske terrorgruppe Gemaa Islamiyya (oversat: "Den islamiske gruppe"), der havde flere hundrede liv på samvittigheden. Abu Talals aktiviteter i Danmark inkluderede et topmøde for terrorgruppens europæiske ledere d. 22. april 1994, afholdt på Nørrebro i København. På dagsordenen var, ud over stiftelsen af et europæisk shura-råd for terrorgruppen, også hvordan man skar halsen over på mennesker, hvordan man misbrugte nødhjælpsorganisationer som dække for sin terror-gruppe, og så starten af en propagandakampagne i Europa.

Det var i forbindelse med propaganda-kampagnen, at Oussama el-Saadi kom ind i billedet: sammen med senere terror-dømte Said Mansour optog han Abu Talals taler/prædikener, så de kunne kopieres og sælges på lydbånd i hele verden. Senest i sommeren 1995 lagde Oussama el-Saadi også navn og adresse til registreringen af hjemmesiden www.almurabeton.org, internetudgaven af terrorgruppen Gemaa Islamiyya´s talerør, og han stod for hjemmesiden i hvert fald de næste 6 år, mens Den Islamiske Gruppe blev ved med at myrde løs i Egypten. I 1996 gik det blandt andet ud over 16 græske turister (14 af dem kvinder) i Cairo, fordi terroristerne syntes at de lignede jøder, og i 1997 stod Den Islamiske Gruppe bag massakren på 58 turister i Hatshepsut-templet i Luxor. Blandt dem tre generationer af en britisk familie, fra en 5-årig pige til hendes bedstemor, og fire japanske brudepar på deres bryllupsrejser. En del af ofrene blev skudt først, alle blev forfærdeligt lemlæstet med knive. Et enkelt af ligene havde de muslimske terrorister skåret op og efterladt et stykke papir i, hvor de lovpriste islam. Oussama el-Saada var åbenbart ligeglad, og fortsatte med at stå for Den Islamiske Gruppes talerør.

Den danske offentlighed opdagede først terror-hjemmesiden, da Berlingske Tidende skrev om den i april 1998, og avisen var omhyggelig med ikke at fortælle hvem bagmanden var. Telegrambureauet Ritzau var på pletten, og kunne allerede samme dag citere en anonym Oussama el-Saadi for, at han intet havde med al-Murabeton at gøre. Da Berlingske Tidende fulgte op på historien dagen efter (stadig unden navns nævnelse) fortsatte han med at nægte at kende til sagen, selv om almurabeton.org henviste til hjemmesiden alhelal.com, som el-Saadi også står som registrant for. Overfor Berlingske havde han også en god forklaring på, hvordan det kunne være at han stod opført som personen der ejede og betalte for terror-hjemmesiden:

"Vi kender mange mennesker, så måske er der nogle af mine kammerater - jeg ved endnu ikke, hvem det kan være - som bruger mit navn og adresse til at åbne deres egen hjemmeside"

Samtidig forsikrede han, at han aldrig havde modtaget regninger for almurabeton, aldrig havde fået post om hjemmesiden, og forøvrigt "hurtigst muligt" ville henvende sig til domæneudbyderen for at få sit navn fjernet, og der døde sagen så, da pressen mistede interessen. El-Saadis "hurtigst muligt" var dog ikke så hurtigt igen. Da Ekstra-Bladet gravede i hjemmesiden tre år senere, efter terrorangrebet på World Trade Center  i 2001, stod han stadig som ejer. Som sidst var el-Saadis forklaring, at han var en forfulgt uskyldighed:

- Fjern mit navn. Please, tag det væk. Jeg har ingenting med den bevægelse at gøre, og jeg blander mig aldrig i politik!

.... over for Ekstra Bladet fastholder den polio-syge familiefar, at registreringen er sket bag hans ryg. Først da en tilfældig surfer sidste år gjorde ham opmærksom på værtskabet, og han modtog rykkere fra en server i USA, fattede Oussamma mistanke.

- Jeg har ikke betalt, og jeg har også flere gange ringet til serveren for at få slettet mit navn i deres registre. Det har de lovet at gøre, men der sker ingenting, siger Oussamma Mohammad El Saadi

Ekstra Bladet har åbenbart ikke vidst, at Berlingske Tidende allerede havde fat i el-Saadi i 1998, i hvert fald konfronterer bladets journalist ham ikke med at det er en løgn, han først fandt ud af at terror-siden stod i hans navn i 2000, eller at det er lidt underligt, han i mellemtiden er kommet i tanke om at han i 1995 lånte sit navn og adresse til en top-terrorist. I mellemtiden har hjemmesiden også skiftet domæne-udbyder, og regningerne for domænet er også blevet betalt de sidste tre år, uden el-Saadi mener, han har bemærket noget i posten. Han forsikrer dog (igen), at han aldrig vil gøre den slags mere:

Abu Talal var en god kammerat, og dengang betød det ingenting. Det var bare en adresse, og internet var for alle. Jeg er ikke bange for noget. Men det her gør jeg aldrig mere. Jeg er dansk, og det eneste, jeg ønsker, er at overholde landets love

Fire år senere var Oussama el-Saadi dog i vælten igen. Denne gang netop på grund af problemer med at "overholde landets love". El-Saadi kørte - og kører for den sags skyld stadig - den muslimske velgærenhedsorganisation Assalam Charity Society. I maj 2005 kunne Jyllands-Posten afsløre, at den havde mere end almindeligt svært ved det med at overholde loven (:

Foreningen er i øjeblikket på kant med indsamlingsloven, da man på foreningens hjemmeside og på plakater i Brabrand har forsat indsamlingen til fordel for ofre på Sumatra i forbindelse med tsunamikatastrofen, selvom tilladelsen til denne indsamling udløb den 5. februar. Samtidig har foreningens formand Oussama El-Saadi heller ikke reageret på en rykker fra Århus Politi, der gerne vil have et regnskab fra foreningens indsamling, så det bevises, at de indsamlede penge rent faktisk går til humanitære formål og ikke i egne lommer eller til ulovlige formål. »Vi sendte en rykker den 19. april, og vi har ikke hørt fra foreningen siden.

Politiet ville også gerne tale med Oussama el-Saadi på grund af en indsamlingsplakat til fordel for ofre i Palæstina, der var blevet hængt op ved indgangen til Bazar Vest. Assalam Charity Society havde nemlig ikke anmeldt nogen indsamling til det formål, så en sådan indsamling ville være ulovlig. Som sædvanlig havde Oussama el-Saadi dog en masse gode forklaringer på hånden. Om det manglende regnskab og rykkeren fra politiet:

»Jeg sidder lige nu og skriver på regnskabet til politiet. Postbudet havde åbenbart afleveret det til en anden, og jeg har derfor først fået det for et par dage siden, men jeg mener, at jeg ifølge loven har seks måneder til at aflevere det, og jeg har derfor ikke gjort noget forkert,«

Om indsamlingen, der er fortsat ud over fristen:

 »Ham, der arbejder med vores hjemmeside, kan ikke stoppe det, men jeg har bedt ham om at gøre det, fordi tilladelsen er udløbet, men det virker ikke rigtigt endnu,«

..og om den ulovlige indsamling til Palæstina:

»Det er en meget gammel plakat. Den er måske to år gammel, og der er nogen, der har hængt den op, fordi de synes, den er flot, men fordi det her er en humanitær forening, så har vi sådan set altid lov til at indsamle penge,«

Jeg kender ikke til nogen opfølgning på problemerne med Assalam Charity Society, så jeg kender heller ikke til om Oussama el-Saadi fik en ordning med politiet. Der er dog rigeligt med grunde til at politiet burde holde godt øje med den slags islamiske velgørenheds-organisationer. Én er islamiske terrorgruppers vane med at bruge dem som dække for terror-finansiering, som allerede Oussama el-Saadis ven Abu Talal opfordrede til ved terror-topmødet København i 1994. En anden er, at den velgørenhedsorganisation, der finansierer Oussama el-Saadis egen moské med et større millionbeløb (Revival of Islamic Heritage Society), selv har finansieret muslimske terrorgrupper i flere lande.

I det hele taget er der rigeligt med grunde til at holde øje med moskéen som sådan. Sideløbende med de ting jeg har fortalt om Oussama el-Saadi foroven har centrale medlemmer af hans moské og dens forløber kommunikeret tæt med topfolk i al-Qaeda, har formentlig leveret rekrutter, falske papirer og sprængstof til terrororganisationen, har stået bag et bankrøveri for at finansiere terror, bag en halshugning af en sekulær kurder ved Randers, og har planlagt attentater på ikke-muslimer de ikke kunne lide. Men mere om det en anden gang.

1 kommentar:

  1. Interessant. Men hvem er du egentlig? Kontakt gerne på cilli@mailme.dk
    mvh Knud

    SvarSlet