søndag den 12. oktober 2014

Bølge af anholdelser i syrisk Kurdistan - og lidt om kristne selvforsvarsgrupper i regionen

Ifølge Syrian Observatory of Human Rights (SOHR) har den kurdiske sikkerhedstjeneste Asayish foretaget en bølge af anholdelser i den nordøstlige Hassakah-enklave. Ifølge SOHR er målet unge mænd mellem 18 og 30, der måske/måske ikke skal tvinges til at være soldater for den PKK-nære milits YPG ifølge en ny lov. De unge vil blive spærret inde indtil YPG har fundet ud af om de kan bruge dem, og først løsladt når både de og deres forældre har underskrevet "løfter" - løfter om hvad fortæller SOHR ikke, og artiklen siger heller ikke noget om hvad der sker med forældrene hvis deres sønner flygter.
 
På overfladen en klapjagt på militærnægtere som sådan. Skal jeg være ærlig, så tror jeg mere det er et forsøg på at få hånd i hanke med våbenføre typer, der er oppositionelle i forhold til marxistiske PKK, deres syriske aflægger PYD, og dennes milits YPG. Alle tre er militant nationalistiske organisationer - kurdisk-nationalistiske vel at mærke. Pressemeddelelsen fra Asayish, som SOHR citerer, nævner specifikt, at målet for anholdelsesbølgen både er "Arab, Kurd and Syriac". Arabere skal altså tvinges til at kæmpe for en kurdisk-nationalistisk organisation, som de ikke har lod eller del i. Det vil uden tvivl føre til flere rekrutter til Den Islamiske Stat, der i forvejen har stor succes med at spille på lokale araberes had til kurderne.
 
Det stiller sig anderledes med de unge, der omtales som "Syriac". Når Asayish taler om unge med "Syriac"-baggrund, så refererer det til Syriens og Iraks oprindelige kristne, aramæisk-talende befolkning, der i Hassakah-området har deres egne væbnede organisationer. Først lidt baggrund:

Siden den arabisk/muslimske invasion i 600-tallet har arabiske bosættere i stor stil fortrængt de aramæisk-talende indfødte til knapt så attraktive områder i periferien af regionen, i bjergegne eller ufrugtbare områder. Jeg havde egentlig tænkt mig at nævne dem i min tidligere blogpost om arabisk imperialisme og hvordan Det Arabiske Forår har givet de indfødte luft til at kæmpe mod de arabiske bosættere, men lod være da deres modstand var minimal. Det kan jeg så rette lidt op på nu. Først et kort over hvor de aramæsik-talende kristne bor henne:
 
Arabisk er markeret med gult, kurdisk med brunt, tyrkiske sprog med lyserødt. Områder hvor der lever folk der taler sprog af den nordvest-semitiske gruppe er markeret med blåt, og for tydelighedens skyld har jeg sat røde cirkler omkring dem. Det er hvad der er tilbage af den ikke-arabiske oprindelige befolkning her. Hebræisk mod vest i Israel hører til gruppen kanaanæiske undergruppe, mens de andre sprogøer er aramæiske.
Kortet er desværre lettere forældet - de aramæiske øer nederst til højre blev fordrevet af Saddam i 1990erne, øen nord derfor er stort set affolket fordi de kristne er presset til udvandring, og i nord-Irak har Den Islamiske Stat fordrevet en stor del af aramæerne her. Den lille blå ø i det sydvestlige Syrien, lige nordøst for Israel, blev stort set udrenset, da sunnimuslimske arabiske oprørere erobrede området sidste år. Syriske regeringsstyrker har stort set generobret området i år, men de fleste aramæere sidder idag i flygtningelejre i Libanon.
 
De eneste områder hvor kristne har kunnet holde sig har været hvor de har kunnet støtte sig til de forholdsvist moderate og tolerante kurdere. Det har givet dem fred til at skabe selvforsvarsstyrker, der generelt støtter kurdiske styrker hvor de kan. I det nordøstlige Syrien er den lokale kristne selvforsvarsstyrke organiseret af Syriac Union Party, der har organiseret en 1.000 mand stærk politistyrke ved navn Sutoro, der kontrollerer en række kristne landsbyer, og mest virker som politistyrke der indskrænker islamistiske gruppers bevægelsesfrihed. En lille youtube-video hvor journalisten interviewer Sutoro-medlemmer før og under en patrulje (engelske undertekster):



Sutoro, der er bundet til lokalområderne som de patruljerer, har fået en mobil militær overbygning, nemlig Syriac Military Council, der fungerer som en flere hundrede mand stærk væbnet milits til militære operationer, med eget militær-akademi. Den har støttet YPG i flere offensiver, senest ind i Irak, hvor YPG kom de etnisk kurdiske Yezider til undsætning, da Den Islamiske Stat var igang med at forrette folkemord på dem. Deres Facebook-side er her.

Sutoros og Syriac Military Councils logoer ses forneden (billeder lånt fra Wikipedia),

 
 
I Irak fandtes der indtil august måned en kristen milits ved navn Qaraqosh Protection Committee. Den blev oprindelig oprettet i 2008, da der stadig var amerikanske styrker i landet, og kontrollerede frem til juni i år en stribe byer og landsbyer i det aramæiske kerneland i trekanten mellem Tigris- og Store Zab-floderne nordøst for Mosul. Da den Islamiske Stat (IS) angreb området i juli 2014 kom kurdiske styrker (Peshmerga) i første omgang de kristne til undsætning, men flygtede 6. august fra byen uden at give befolkningen eller militsen besked. Dagen efter erobrede IS Qaraqosh, militsens hovedkvarter, hele området kristne befolkning flygtede, og militsen lader til at være gået i opløsning. Sidste gang jeg kan finde den omtalt to dage før Qaraqosh faldt.
 
Det er en lektie, regionens kristne har måttet lære igen og igen: man kan kun stole på sig selv. Derfor gik der kun fem dage, før Assyrian Democratic Movement d. 11. august oprettede en ny selvforsvarsstyrke, Dwekh Nawsha. Navnet er aramæisk for "De der ofrer sig". Da Kuwait Times talte med dem i slutningen af september var den kristne milits 100 mand stærk, men med en styrke på over 2.000 frivillige der stod på spring til at komme med - manglen på våben og udstyr er udtalt. Styrken gør endnu mest i at patruljere forladte kristne byer (befolkningen er i stort omfang flygtet til Kurdistan) for at IS ikke skal bruge dem som baser. I disse tider er militsen selvfølgelig repræsenteret på de sociale medier - både Facebook, Youtube og Twitter.

Billede lånt fra Dwekh Nawsha´s Facebook-side.
 
En lille video af to journalister, der har været på patrulje med Dwekh Nawsha:
 


Læs mere:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar